Endnu et årsskifte er rundet og vi kan se tilbage på 2018 som et godt og spændende år for Venstre i Solrød. 

 

4 af vores 8 mandater er på sit første år i byrådet, og da vores gruppe spænder bredt mht. personlighed, baggrund og erfaringsgrundlag, giver forskelligheden og blandingen af nye input og erfaring, Venstre dynamik, alsidighed og bredde.

 

Venstre i Solrød har haft et godt år, hvor flere ting fra valgprogrammet er blevet sat i spil. Da et enigt byråd i oktober vedtog budget for 2019-2022, bar det også stort præg af Venstres ønsker.

 

Men vi slutter jo ikke her, og vi vil de næste 3 år gøre alt for at gennemføre så meget af vores politik som muligt, til gavn for alle borger i kommunen – således vi kan bibeholde Solrød som den dejlige by at leve og bo i.

 

Vi glæder os til 2019 og ønsker alle et godt nytår.