Det er vigtigt, at borgerne i hele Danmark føler sig trygge. Derfor er der behov for en mere lokal og
borgernær politiindsats. Regeringen har i dag præsenteret et udspil, der med 14 konkrete initiativer
styrker det nære og lokale politi og den gode, tillidsfulde kontakt til borgerne.

i
DE TRE VIGTIGSTE BUDSKABER
1. Der skal være trygt i hele Danmark, og derfor skal politiet også være til stede i hele Danmark. Med
14 initiativer vil regeringen sikre, at politiet bliver mere lokalt, synligt og nærværende både i landdistrikterne
og i byerne.
2. Regeringen prioriterer tryghed. Vi har ad flere omgange tilført politiet flere ressourcer og sikret, at
politiet bliver styrket med 600 ekstra betjente. Det svarer til Fyns politikreds. Nu tager vi næste
skridt og sikrer, at politiet har en stærkere lokal forankring og mere nærhed i hele landet.
3. Socialdemokratiet er ingen garant for danskernes tryghed. Da Mette Frederiksen sidst sad i regering,
faldt antallet af landbetjente. Fx blev samtlige landbetjentstillinger i Nordjylland nedlagt på
Socialdemokratiets vagt.
STYRKET LOKALT POLITI I HELE LANDET
 Borgerne skal opleve et mere synligt og nærværende politi. Derfor vil vi styrke det lokale politiarbejde
med 150 betjente. Det vil være en markant styrkelse af de ca. 250 betjente, der i dag beskæftiger sig
med det nære politiarbejde.
 Alle politikredse skal have en mobil politistation, så politiet i højere grad kan være synlige og tilgængelige
i hele lokalområdet. Det gælder både i landdistrikterne og i byerne.
 Det er helt afgørende, at politiet rykker hurtigt ud til et gernings- eller ulykkessted. Derfor indeholder
udspillet et øget fokus på politiets responstider. Det betyder konkret, at Rigspolitiet i samarbejde med
politikredsene halvårligt vil følge op på udviklingen i den gennemsnitlige responstid på kreds- og kommuneniveau.
ET SERVICEMINDED OG TILGÆNGELIGT POLITI
 Politikredsene skal have borgerrådgivere, så borgerne får en enkel indgang til politiet.
 Borgerne skal mødes af et professionelt og imødekommende politi, når de har brug for hjælp. Derfor
styrker vi indsatsen, hvad enten den enkelte borger henvender sig via 112, 114 eller via en af politiets
digitale platforme.
REGERINGEN FORTSÆTTER LØFTET AF POLITIET
 Regeringen har ad flere omgange afsat flere ressourcer til politiet. Senest med finansloven for 2018, har
vi styrket politiet med 1,3 mia. kr. i perioden 2018-2021. De seneste års mange tiltag betyder, at vi
uddanner 600 ekstra betjente til politiet.ii Det svarer til hele Fyns politikreds.
 Vi har lavet Bandepakke III, skærpet straffen for grov vold og våbenbesiddelse samt aflastet politiet
med hjælp fra politikadetter og Forsvaret til bevogtningsopgaver og grænsekontrol.
FÆRRE LANDBETJENTE PÅ SOCIALDEMOKRATIETS VAGT
 Da Socialdemokratiet senest havde regeringsmagten, var blandt andre Mette Frederiksen justitsminister.
I den periode blev flere landbetjentstillinger nedlagt. Eksempelvis forsvandt samtlige landbetjente i
Nordjylland mellem 2011 og 2015.iii Nu går vi den modsatte vej – og skaber mere nærhed.
 Socialdemokratiet har foreslået at oprette 20 nærpolitistationer – 10 stationer vest for og 10 stationer
øst for Storebælt.iv Forslaget er først og fremmest geografisk skævt, da de 10 stationer vest for Storebælt
skal dække et markant større areal, end de 10 stationer øst for Storebælt. Og forslaget nævner
ikke med ét ord, hvor mange betjente, Socialdemokratiet vil afsætte til den lokale indsats. Det er altså
højst usikkert, hvad Socialdemokratiet egentlig vil gøre for at sikre tryghed i hele Danmark.
Den 8. oktober 2018, Notat nr. 054. Venstres Center for Kommunikation og Politik
HVIS DU VIL VIDE MERE: Ring til politisk konsulent i CKP Marie Louise Fischer på 61 62 59 08.
2
KILDER
i
Justitsministeriet: “Nærhed og tryghed”, 8. oktober 2018.
ii Justitsministeriet: “Markant styrkelse af politiet med finanslovsaftalen 2018”, 9. december 2017.
iii FT2015-15, REU, alm. del – svar på spørgsmål 255, 26. feb