|
|
|
NYHEDSBREV | 30. april 2023 SE I BROWSER FOR BEDRE VISNING
|
|
|
|
|
|
|
|
Hedevej - Et nyt lavpunkt for udviklingen af Solrød Kommune
|
Jeg er så ked af den populisme, som hærger det politiske verdensbillede, og som nu også er nået til Solrød Byråd.
|
En situation hvor saglighed har trange kår og politikere bare følger den seneste strømning på sociale medier drevet af få ressourcestærke borgere.
|
Tilbage i februar 2022 blev jeg, af borgmesteren, sat i spidsen for at forsøge at genstarte den dialog, som er gået ret skævt imellem politikere, Solrød Strands Grundejerforening og tidligere ejer af området. Det lykkedes – dog afhænder den tidligere ejer til en ny ejerkreds, inden vi når til første møde.
|
Der har været et utal af møder mellem grundejerforeningens repræsentanter, administration, nye ejere, mig selv og nogle gange også det samlede Natur, Klima og Plan udvalg. Vi har også været på ”byvandring” i området for at besigtige projektet med grundejerforeningen.
|
|
Det har været en ret fin proces, hvor pulsslaget ret hurtigt kom ned, og de nye ejere har været meget fleksible og stillet med nye tegninger på baggrund af ønsker fra grundejerforeningen.
|
Efter mange forhandlinger og møder kaster investorerne i efteråret 2022 håndklædet i ringen og opgiver projektet, da de ikke kan overbevise grundejerforeningen om byggeprocenten på 60%. Grundejerforeningen insisterer på, at der skal fjernes 2 boliger, før de kan godkende projekter.
|
Til info – så har bygningen på 2½ plan ud mod Strandvejen ikke været et stridspunkt på noget tidspunkt !
|
Jeg mente – og mener stadig - at det vil være synd at droppe projektet og går derfor tilbage til udvalget for at høre deres holdning. Et fuldstændigt enigt Natur, Klima og Plan udvalg bestiller derfor det lokalplansforslag, som nu er blevet nedstemt på Byrådsmødet d. 26. april.
|
|
Undervejs har der på de sociale medier været misvisende illustrationer lagt op af personer, som har været meget tæt på processen og derfor burde vide bedre. Illustrationer med højhuse der er helt ude af proportioner, og som kun havde til formål at afspore debatten og skrue op for følelserne, hvilket borgmesteren bekræftede på byrådsmødet.
|
|
Herudover er det er første gang, vi har set så mange positive høringssvar for et projekt, så et argument med, at ”borgerne ikke vil projektet” kan helt afvises, selvom borgmesteren på byrådsmødet kommenterede, at han som gammel Solrød dreng sagtens kunne se, at de positive meldinger kom fra forretningsrelationer, og personer med efternavne, som man kunne forvente ville støtte projektet, og at det samlet tegnede et billede, som for ham gjorde, at der var flere negative høringssvar end positive. I den forbindelse efterlyste Ivar Haugaard-Hansen, V, at borgmesteren offentliggør listen over hvem, der kan godkendes, når der afgives høringssvar.
|
Vi havde et lille vindue med en enestående mulighed for at give Strandvejen det løft, som har været efterspurgt så længe og også indgik i valgløfterne for bl.a. Konservative og Liberal Alliance, som nu har nedstemt projektet.
|
”Mere Hornbæk, mindre Vest egnen”, som var mottoet i arbejdsgruppen. Og det var præcist det, som projektet indeholdt.
|
Et eksklusivt udtryk med gode forhold for mere liv og kvalitet i Strandvejsbilledet. Flere mindre boliger som både er stationsnære og samtidigt tæt på stranden. En kombination vi som Byråd burde hilse mere end velkommen.
|
Det meget sandsynlige scenarie vi ser nu er, at grunden bliver omdannet til rækkehuse, og vi kommer til at se på endnu et plankeværk langs Strandvejen.
|
|
Vi vedhæfter forslaget fra investorerne, så du ved selvsyn kan se, hvilket fantastisk projekt, der er blevet
|
|
Formand for Natur, Klima og Plan udvalget
|
|
|
|
|
|
Tillid er nøgleordet i det politiske samarbejde
|
|
|
Efter onsdagens byrådsmøde reflekterede jeg over samarbejdsklimaet i Byrådet. Jeg føler, at det har nået et historisk lavpunkt, som jeg ikke har oplevet i mine mere end 29 års medlemskab af byrådet.
|
Vi har alle et ansvar – også mig – men ”it takes 2 to tango”. Jeg tror det starter og slutter med tillid, og det har jeg skrevet et par ord om.
|
Tillid er afgørende for politisk samarbejde i et byråd af flere årsager.
|
For det første er byrådet en gruppe af folkevalgte, som er valgt af borgerne for at repræsentere deres interesser og træffe beslutninger på deres vegne. For at kunne fungere effektivt og træffe beslutninger, der gavner befolkningen, er det vigtigt, at medlemmerne af byrådet har tillid til hinanden – og har tillid til Administrationens faglige vurderinger og bedømmelser i og af konkrete sager.
|
Hvis der ikke er tillid, kan samarbejdet blive svært, og der kan opstå konflikter og uenigheder, der gør det svært at træffe beslutninger. Det letteste bliver så at sende sager retur til fornyet behandling i Administration og fagudvalg.
|
For det andet er byrådet et demokratisk organ, hvor dets medlemmer ofte repræsenterer forskellige politiske partier og ideologier. For at kunne samarbejde på tværs af politiske skel og træffe kompromiser er det vigtigt, at der er tillid mellem medlemmerne af byrådet.
|
|
|
Hvis der ikke er tillid, kan samarbejdet blive præget af mistillid og politisk spil, der kan gøre det svært at nå frem til fælles løsninger – eller løsninger i det hele taget.
|
Endelig er byrådet en institution, der kan have en stor indflydelse på borgernes hverdag, og som træffer beslutninger om alt fra dagpasning, folkeskolen, ældreområdet, infrastruktur, miljø, klima, kunst, kultur m.m.
|
Borgerne skal have tillid til byrådets beslutninger og den måde, de træffes på, og derfor er det vigtigt, at medlemmerne af byrådet har tillid til hinanden og til processen, der fører frem til beslutningerne.
|
Hvis der ikke er tillid, kan beslutningerne virke uigennemtænkte – eller som en politisk leg - og det kan underminere borgernes tillid til byrådet … og dermed folkestyret.
|
Samlet set er tillid afgørende for politisk samarbejde i et byråd, da det er med til at skabe en effektiv og tillidsfuld arbejdsproces, der kan føre til kvalificerede og fælles beslutninger, der tjener befolkningens interesser bedst muligt inden for de rammer, som er til rådighed.
|
Niels Hörup Gruppeformand og 1. viceborgmester
|
|
|
|
|
|
Vi er udfordret på ældreområdet.
|
|
|
Sundheds- og plejepersonale er en begrænset ressource, og det kan være svært at få enderne til at hænge sammen. Derfor er det vigtigere en nogensinde, at vi finder veje til at få mest mulig kvalitet ud af de ressourcer vi har.
|
|
Det handler naturligvis om penge, men endnu mere om, at der ikke er plejepersonale nok at få, hvis vil skal løse de samme opgaver på samme måde til en voksende gruppe ældre borgere.
|
Spørgsmålet om hvordan vi løser opgaverne bedst og billigst, og hvordan vi sikrer at fagligheden er til stede, der hvor den virkelig er nødvendig er højaktuel.
|
|
Derfor bliver problemstillingen også bagtæppet og omdrejningspunktet på det ældretopmøde, vi skal afholde til efteråret.
|
Vi ønsker at flytte opgaver, som ikke nødvendigvis skal løses af sundhedspersonale til andre faggrupper. Vask af tøj er et oplagt område, som vi allerede tog fat i i 2022, hvor vi indgik aftale med en ekstern leverandør om tøjvask for de visiterede borger i ejet hjem.
|
|
Den løsning lægges der op til, at vi nu også anvender på plejecenteret.
|
|
Et andet område, der overvejes på plejecenteret, er maden. Hvor og hvordan skal den tilberedes. Livskvalitet og mad er tæt forbundet, så det er vigtigt, at vi finder den rigtige løsning - hvor både oplevelse og kvalitet er prioriteret.
|
|
|
|
Det skal der arbejdes videre med, og derfor blev byrådets i beslutning i forbindelse genudbud af driften af Christians Have, at vi indtil videre lader flere muligheder stå åbne.
|
Vi skal have tid til at finde den bedste løsning.
|
|
Ordningen med “Klippekortet” som har givet de svageste borgere mulighed for hjælp til selvvalgte sociale aktiviteter i og uden for hjemmet, har vi desværre set os nødsaget at sætte på pause resten af året.
|
Det betyder en service forringelse for de 47 borgere som benytter ordningen - og det er vi rigtig ærgerlige over.
|
Til den type opgaver håber vi meget på, at frivillige kræfter fremadrettet vil træde til - for vi må erkende, at vi som samfund ikke kan fortsatte med det velfærdssamfund vi kender i dag.
|
Lene Stevnhoved Formand for Social, ældre-, og sundhedsområdet
|
|
|
|
|
|
Ligestilling er vigtig, men bøvlet skal væk
|
|
|
At fremme ligestilling mellem kvinder og mænd er en vigtig europæisk værdi. Ligestillingsloven forpligter kommunerne til at integrere ligestilling i planlægning og forvaltning, og hvert 3. år skal kommunerne sende en ligestillingsredegørelse til regeringen for at berette om status og udvikling på dette område.
|
Igen i år viser tallene, at Solrød Kommune er en kvindearbejdsplads – 81% kvinder og 19% mænd – og dette billede flugter næsten med de øvrige 97 kommuner i Danmark.
|
Jeg synes ligestillingsredegørelsen burde afskaffes, da den ikke tilfører nogen værdi for den kommunale opgaveløsning.
|
På Byrådets møde onsdag aften blev ligestillingsredegørelsen godkendt. Data er indsamlet af Rambøll Management, som Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har hyret til at udarbejde spørgeskemaer, indsamle data og bearbejde de 98 kommuners informationer.
|
|
Data er i forvejen til rådighed, så hvorfor ikke lade staten selv trække tallene, så de kan spare udgifterne på konsulenter. ”Spar på konsulenter” er jo netop finansministerens standardsvar til kommunerne i de årlige økonomiforhandlinger, når kommunerne skal bruge flere penge til velfærd som følge af befolkningsudviklingen – flere børn, unge og ældre.
|
|
|
Jeg tror på, at kønsdiversitet kan føre til bedre resultater og et mere positivt arbejdsmiljø, og derfor er ligestillingsdagsordenen vigtig, men jeg tror ikke, at en ligestillingsredegørelse vil have en reel effekt på at ændre den grundlæggende struktur på det offentlige arbejdsmarked og optaget på velfærduddannelserne, som nok er årsagen til denne kønsfordeling.
|
Skulle vi gøre noget for at ændre denne kønsfordeling, ja så skulle vi have en særlig og intens fokus på at få flere mænd ansat!
|
Dette er et gratis og simpelt forenklingsforslag, som skaber mindre bøvl og mere fokus på kerneopgaven.
|
|
Gruppeformand og 1. viceborgmester
|
|
|
|
|
|
Nyt fra byrådets møder
|
|
Hvis du har særlig interesse i enkelte punkter fra byrådstransmissionen, trykket du blot på det relevante dagsordenspunkt i højre side, hvorefter drøftelsen om dette punkt vises.
|
|
|
|
|
|
Arrangementer og andre datoer
|
|
31. maj Byrådsmøde kl. 18.45 i byrådssalen over biblioteket eller se livestreaming på Solrød kommunes facebookside.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|