NYHEDSBREV | 6. september 2023
SE I BROWSER FOR BEDRE VISNING
venstre_i_solrød_logo_hvid
Havdrup Høstfest - Niels Hørup

Tak for snakken på Havdrup Høstmarked

Venstre var naturligvis også i år til stede på Havdrup Høstmarked i lørdags, og vi siger tak for de mange gode snakker med både nuværende og kommende medlemmer af Venstre.

Tak for de mange rosende ord om vores politik.

Beskyttelse af havmiljøet i Køge Bugt

Der er ingen tvivl om, at vi skylder os selv, vores børn og alle der kommer derefter, at passe på den verden vi bebor og har til låns.

Køge Bugt og stranden er et af Solrøds største aktiver, og derfor er det også logisk, at vi beskytter havmiljøet og gør noget for at imødegå de udfordringer vi ser - som der lægges op til med de seks anbefalinger fra Køge Bugt Alliancen:
  1. Den kommende marine naturnationalpark skal beskytte hele Øresund.
  2. Undlad at udpege nye områder til råstofindvinding i Køge Bugt.
  3. Stil krav om naturgenopretning, hvis råstoftilladelser forlænges.
  4. Gør det økonomisk byrdefuldt at skade havmiljøet.
  5. Begræns klapning i Køge Bugt.
  6. Stop etableringen af 9 kunstige erhvervsøer.
Der står, at anbefalingerne sættes i værk, når de er godkendt i alle syv kommuner. (Stevns, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby)

Alle kommunerne – undtagen Solrød – har godkendt anbefalingerne.
Køge bugt

I Solrød får byrådet blot en orientering, så hvor efterlader det os? Mangler vi nu noget? Hvad har vi forpligtet os til? Hvad er vores egne indsatser og hvordan med afsætningen af midler og ressourcer?

Og sidst men ikke mindst - hvad er vores ambitioner for beskyttelse af havmiljøet i Køge Bugt?

I Venstre har vi naturligvis læst notatet og anbefalingerne med stor interesse og tager orienteringen til efterretning, men vi undrer os over, at der igen tages beslutninger henover hovedet på byrådet – uden at byrådet har behandlet sagen – og vi ville jo gerne have haft mulighed for at drøfte dette vigtige emne.



Michael Arnø
Medlem af Natur, Klima og Plan udvalget

Hvad skal der ske med Solrød Renseanlæg?

Håndteringen af spildevand er en vigtig opgave, og det er glædeligt at vi har et godt spildevandsselskab i KLAR forsyning og Solrød Spildevand, som gør det godt og med rettidig omhu - nu vil fremtidssikre renseanlægget på Fasanvej.

Det er ingen nem eller billig opgave at fremtidssikre et renseanlæg, og derfor har de undersøgt flere scenarier, både renovering, nybyg på grunden, flytning til andet sted og nedlæggelse.

De sidste to scenarier blev undervejs fundet ikke-rentable og forkastet, men de første to er nu blevet undersøgt indgående og Byrådet besluttede at anbefale Solrød Spildevand at arbejde videre med at renovere og modernisere anlægget.
Solrød renseanlæg
Venstre støttede naturligvis beslutningen, da dette er både den billigste anlægsinvestering for Solrød Spildevand, medfører den forventede mindste takststigning for forbrugerne og kan forventes i drift tidligst. Det virker fornuftigt.

Venstre har altid fokus på klimamålene, og stillede derfor forslag om, at Byrådets beslutning blev suppleret med en anbefaling om, at Solrød Fjernvarme inddrages i projektets planlægning, så vi kan sikre konvertering af den mulige overskudsenergi til fjernvarme til vore borgere.

Forslaget blev støttet af alle i byrådet.



Michael Arnø
Medlem af Natur, Klima og Plan udvalget

Nyt fra byrådets møder

Her kan du læse dagsordener og referater fra byrådets møder – og se byråds TV transmissionen

Hvis du har særlig interesse i enkelte punkter fra byrådstransmissionen, trykket du blot på det relevante dagsordenspunkt i højre side, hvorefter drøftelsen om dette punkt vises.

Arrangementer og andre datoer

kv21_saet-kryds-fuld bredde

13. september

Byrådsmøde kl. 18.45 - 1. behandling af budget 2024 - i byrådssalen over biblioteket eller se livestreaming på Solrød kommunes facebookside

11. oktober

Byrådsmøde kl. 18.45 - 2. behandling af budget 2024 - i byrådssalen over biblioteket eller se livestreaming på Solrød kommunes facebookside

29. november

Byrådsmøde kl. 18.45 i byrådssalen over biblioteket eller se livestreaming på Solrød kommunes facebookside

20. december

Byrådsmøde kl. 18.45 i byrådssalen over biblioteket eller se livestreaming på Solrød kommunes facebookside

venstre_i_solrød_instagram
venstre_i_solrød_facebook
Twitter_Social_Icon_Circle_White
Email Marketing Powered by MailPoet