NYHEDSBREV | 2. Juni 2023
SE I BROWSER FOR BEDRE VISNING
venstre_i_solrød_logo_hvid
Penge

Solrød's økonomi er under enormt pres

Jeg er klar over, at mange vil finde det følgende indlæg kedeligt, men det er utroligt vigtigt, så jeg vil opfordre dig til at læse det til ende.

Onsdag aften behandlede byrådet budgetopfølgningen for første kvartal af 2023, og vi var nødt til at bevilge flere penge. Det endte med en bevilling på 8 millioner kroner, og efter at have gennemgået de reserverede midler, måtte vi trække yderligere 5 millioner kroner fra kassen i forhold til budgettet for 2023. Økonomien er under et betydeligt pres, og prognoserne viser, at kommunens kasse vil være tom i 2026 - mere præcist med et underskud på 0,7 millioner kroner mod en budgetteret disponibel kassebeholdning på minimum 76 millioner kroner, som er Indenrigsministeriets anbefaling.

Det kræver ikke en økonom for at se, at det simpelthen ikke er holdbart, og udsigten til at blive sat under statslig administration er meget reel, hvis vi ikke foretager betydelige ændringer. Dette var noget, vi i Venstre allerede kunne se sidste år, og det var årsagen til, at vi insisterede på udarbejdelsen af et omprioriteringsprogram (eller mere præcist et sparekatalog), så vi selv kan genoprette økonomisk orden.
Vi vil mangle mere end 40 millioner kroner om året fremover, hvilket svarer til en skattestigning på 0,85 procentpoint - udover den allerede forventede stigning på 0,09 procentpoint i 2024 på grund af de stigende udgifter til den nye udligningsreform!
Byrådet godkendte onsdag aften omprioriteringskataloget med et samlet beløb på 70 millioner kroner til offentlig høring. Vi var enige i dette, men vi fandt det uhensigtsmæssigt at prioritere spareforslagene inden høringen. Desværre var der ikke opbakning til vores synspunkt, og derfor stemte vi imod denne del sammen med Socialdemokratiet og DF.

Som jeg sagde i byrådssalen, tager Venstres gruppe selvfølgelig ansvar for arbejdet med at få budgettet for perioden 2024-27 i balance. Jeg gik endda så langt som at sige: "Vi truer med at blive i forhandlingerne", og jeg kunne have tilføjet: "Som det eneste parti siden 1970 i Solrød Byråd."

"Masser af penge i kommunekassen med plads til skattenedsættelser" var et tema op til kommunalvalget i november 2021, hvilket vi i Venstre afviste. Det vist sig, at vi havde ret, og det anerkender alle byrådsmedlemmer nu - bedre sent end aldrig kunne man sige :-)

Du kan læse mere i byrådsreferatet (sag 117-121): http://bitly.ws/GBKx

Niels Hörup
Gruppeformand og 1. viceborgmester

Vi mangler institutionspladser i Strandområdet
- men hvad med Havdrup?

Det har i lang tid været kendt, at der er et stort pres på institutionspladser i Strandområdet, og det er derfor besluttet, at udvide Parkbo med 10 vuggestuepladser.

Samtidig fastholdes Parkbo, som en integreret institution, så børnene ikke skal flyttes når de skal i børnehave.

Herudover udvides kapaciteten for børnehavebørn ved at Vinterhaven på biblioteket permanent, og bliver base for en børnehavegruppe, og at ”Kundaen”, som ligger tæt på stranden bruges af en børnegruppe, som her kan fokusere på udeliv, strand og naturen.
Venstre støtter disse forslag.
Børnehaver
Som det er de fleste bekendt, har et flertal i Byrådet (ikke Venstre) købt en faldefærdig nedrivningsklar ejendom på Skolevej 70, i et trafikalt udfordret område med ønske om at etablere 90 børnehavepladser – men det pudsige er, at der IKKE mangler børnehavepladser i Havdrup – men derimod vuggestuepladser.
Det ønsker man at løse ved at omdanne den velfungerende integrerede institution Eventyrhaven til en primært vuggestue-institution, og derefter tvangsflytte børnene til Skolevej 70, når de bliver 3 år.
Det er en løsning, som Venstre absolut ikke kan støtte, da pladsanvisningen fastholder, at det Solrød forældre foretrækker er en integreret institution, hvor børnene kan være i hele institutionsforløbet.
Vi følger spændt udviklingen, og håber, at et flertal i byrådet indser, at købet af Skolevej 70 var en fejldisposition baseret på fejlagtige formodninger – og ikke fakta.
Venstre synes i stedet, at vi skal få købt et stykke jord tæt på Havdrup, og her at etablere de institutionspladser der efterspørges

Ivar Haugaard-Hansen
Medlem af Familie og Uddannelsesudvalget

Ny Kultur-, idræts- og fritidspolitik sendes i høring.

Efter afholdelse af åbne dialog- og temamøder igennem det sidste halve år, hvor alle brugere og borgere har kunnet tilmelde sig for, at give sit besyv med sendes forslag til ny politik på fritidsområdet i høring i bl.a. det samlede foreningsliv.

Omdrejningspunktet i den nye politik er følgende indsatsområder:
  1. Solrød udvikler vi sammen
  2. Kloge og fleksible kvadratmeter
  3. Frivillighed - for alle og med alle
  4. Idræt for alle - gennem hele livet
  5. Kultur - mangfoldighed og muligheder
  6. Folkeoplysning hele livet
  7. Biblioteket for alle - bogstaveligt talt
  8. Natur og udeliv - til lands og til vand
Fritidspolitik
Venstre er begejstrede for forslaget til den nye politik, men er samtidig ret bekymrede over det, der ikke står ………… nemlig, at den reelle indflydelse på, hvordan de kommunale midler fordeles og anvendes flyttes fra brugerne/borgerne til den kommunale administration/fagudvalget.

Hvem mon er bedst til at vurdere hvad midlerne skal anvendes på - borgerne/brugerne eller den kommunale administration/fagudvalget?

Ivar Haugaard-Hansen
Næstformand i Kultur, Idræt og Fritidsudvalget.

Tak, til Rotary fonden for donation på 40.000 kr.

Demensdaghjemmet Oasen i Aktivitets- og Frivilligcenteret (AFC) har ansøgt Rotary Fonden om en donation til indretning af gårdhaven ved AFC. Ansøgningen er imødekommet, og der er givet tilsagn til tilskud på 40.000 kr.

Daghjemmet Oasen er Solrød Kommunes daghjem for borgere med demenssygdom eller symptomer på demens. Borgerne kan efter behov blive visiteret til en plads i demensdaghjemmet én til fem dage om ugen. Tilbuddet har også til formål at aflaste pårørende.
Oasen Frivillig og aktivitetscenteret
Udover ny indretning af gårdhaven dækker donationen anskaffelse af en interaktiv demenskat.
En interaktiv demenskat er et naturtro robotkæledyr, som kan have en positiv funktion i mennesker med demens liv. Et naturtro robotkæledyr kan give mennesket med demens tryghed, glæde og samtidig opfylde det behov, mange mennesker med demens har for selv at vise omsorg. Katten har en fin og blød pels og reagerer på berøring, som gør den bemærkelsesværdigt livagtig. Den har hjerteslag, spinder, miaver og bevæger sig, alt efter hvor den klappes.

Dette er netop et godt eksempel på værdien af frivillighed og samarbejdet med civilsamfundet
Donationen er givet til vores demensdaghjem Oasen i Aktivitets- og Frivilligcentret - for at bidrage til øget livskvalitet for vores demente borgere.

Lene Stevnhoved
Formand for Social, ældre-, og sundhedsområdet

Nu genudbydes driften af Plejecenter Christians have

Solrød har de sidste 20 år haft driften af vores plejecenter Christians Have opdelt i en privat og kommunal del. Generelt har det fungeret rigtig godt, og der har været en oplevelse af, at den kommunale og den private del, over tid har kunnet inspirere hinanden til glæde for vores borgere.

Det har også give mulighed for valgfrihed - hvilket vi i Venstre vægter højt.

Driften blev udbudt første gang i 2003 og blev genudbudt i 2009 og 2017… og nu er tiden kommet igen, da kontrakten med den nuværende private udfører på Plejecenter Christians Have - Altiden - udløber den 31. januar 2024.

For at give den tjenesteyder, der vinder kontrakten tilstrækkelig tid til at forberede overtagelsen af driften med start den 1. februar 2024, er det nødvendigt, at Byrådet godkender kontrakten pa mødet den 11. oktober 2023.
Solrød kommunes lange historik med en privat udbyder gør, at der er et stort erfaringsgrundlag at tage udgangspunkt i, når der skal stilles krav til udbyderen.
Kravene er omfattende og omhandler både krav i forhold til plejen af beboerne, driften af centeret, men også krav til tilbudsgivernes samarbejde, organisatoriske rammer, kompetencer, udvikling og dokumentation.
I tildelingskriterierne er der foruden økonomi, stor fokus på kvalitet og værdighed, helt i Venstres ånd.
Venstre glæder sig til arbejdet med at finde den bedste udbyder, som kan give Solrøds borgere den bedste pleje.

Lene Stevnhoved
Formand for Social, ældre-, og sundhedsområdet
Christians-Have

Nyt fra byrådets møder

Her kan du læse dagsordener og referater fra byrådets møder – og se byråds TV transmissionen

Hvis du har særlig interesse i enkelte punkter fra byrådstransmissionen, trykket du blot på det relevante dagsordenspunkt i højre side, hvorefter drøftelsen om dette punkt vises.

Arrangementer og andre datoer

kv21_saet-kryds-fuld bredde
5. Juni
Grundlovsmøde på Greve Museum kl 11 til 1230 med tale af Niels Hörup
venstre_i_solrød_instagram
venstre_i_solrød_facebook
Twitter_Social_Icon_Circle_White
Email Marketing Powered by MailPoet