|
|
|
NYHEDSBREV | Oktober2024 SE I BROWSER FOR BEDRE VISNING
|
|
|
|
|
|
|
|
Alle 19 byrådsmedlemmer har godkendt Solrøds budget for næste år
|
Venstre har i snart 55 år arbejdet for at bevare og udvikle de kvaliteter, der gør Solrød Kommune til et rart, godt og trygt sted at leve og bo. I budgetaftalen er der også fokus på det lokale erhvervsliv, som er fundamentet for vores velfærdssamfund. Med et enigt byråd bag både ord og intentioner er vi tilfredse med resultatet.
|
Byrådet godkendte et budgetudkast i september måned uden besparelser, så udgangspunktet for forhandlingerne var positivt - set med mine øjne. På det første forhandlingsmøde i byrådet fik vi oplyst, at der var yderligere 18,7 mio. kr. til rådighed i forhandlingerne, som følge af ekstra tilskud fra regeringen og et styrket indkomstgrundlag.
|
Resultatet af budgetforhandlingerne kan opsummeres til, at der er udmøntet yderligere 25 mio. kr. på 55 initiativer, som jeg har optalt. Det er svært at være imod, når der er penge nok, men havde vi haft alle 19 mandater i byrådet, så var nogle områder nok blevet opprioriteret og andre nedprioriteret, så økonomien stadig passede.
|
Politik er kompromisets kunst, og i lokalpolitik handler det om at finde de bedste løsninger for flest mulige borgere, virksomheder, foreninger og ansatte.
|
Jeg kan endnu en gang konstatere, at det nogle gange er lettere at få sin politik igennem, når man ikke selv er forslagsstiller!
|
Af eksempler kan jeg nævne: Belysning på stadionbanen ved Solrød Idrætscenter, et kvalitetsløft i ældreplejen, faste kontaktpersoner for landsbylaug og landsbyer, styrket fokus på fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere til hjemmeplejen, restaurant ved Strandens Hus, byfest i Solrød Center og renovering af legepladser.
|
I Venstres byrådsgruppe er vi særligt glade for, at der er afsat midler til at lette dispensationen til almindelig støvsugning i stedet for robotstøvsugere, at sikre passage ved Havdrup station, nye belægninger i Solrød Center Vest (mellem S-stationen og den runde scene), ekstra midler til asfalt og fokus på trafiksikkerhed ved Cordozavej, Roskildevej og i Havdrup.
|
Der er også fokus på det lokale erhvervsliv, et temamøde om folkeoplysning og frivillighed, samt ikke mindst, at provenuet ved et salg af Solrød Biogas prioriteres til bl.a. en grøn fond, vedligeholdelsesefterslæb på veje og bygninger samt nedbringelse af kommunens gæld for at spare renter og afdrag.
|
Alt i alt er det en budgetaftale, som vi i Venstres byrådsgruppe er tilfredse med.
|
De bedste hilsner Niels Hörup (V) Gruppeformand og 1. viceborgmester
|
|
|
|
|
|
Solceller på Idrætscentrets tag
|
Det er en sag som Venstre har kæmpet for længe, så vi er meget begejstret for, at vi får søsat dette pilotprojekt.
|
Og nej, projektet batter ikke voldsomt på klimaregnskabet - Men jeg ved der er flere nabokommuner, som kikker os over skulderne, fordi de også leder en form og metode, som kan spille ind i de - nogle gange - meget kringlede regler for vedvarende energi og afregning for produktionen.
|
Byrådet har en plan om at reducere vores CO2 udledning med 95% for egen virksomhed inden 2030.
|
Og selvom det her kun er et lille bidrag, så kan det være et langt mere væsentligt og vigtigt eksempel for andre at følge og danne præcedens for andre gode projekter
|
Det er Solrød Forsyning, som lejer tagarealet vederlagsfrit og vil forstå opsætning og drift at solcellerne.
|
Venstre støttede naturligvis indstillingen helhjertet.
|
|
Medlem af Kultur- og Naturudvalget
|
|
|
|
|
|
Nyt fra byrådets møder
|
|
Hvis du har særlig interesse i enkelte punkter fra byrådstransmissionen, trykket du blot på det relevante dagsordenspunkt i højre side, hvorefter drøftelsen om dette punkt vises.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|