|
|
|
NYHEDSBREV | Januar 2024 SE I BROWSER FOR BEDRE VISNING
|
|
|
|
|
|
|
|
Niels Hörup har 30 års jubilæum i byrådet
|
|
1. Viceborgmester Niels Hörup kunne den 1. februar 2024 fejre 30 års jubilæum som medlem af Solrød Byråd.
|
|
Niels blev valgt første gang fra 01.01.86 med 17 personlige stemmer. Pga job og videreuddannelse holdt han pause fra 01.08.88, til han igen blev indvalgt i 1996.
|
|
Niels var i 16 år Solrød kommunes dygtige borgmester, hvor han formåede at skabe samarbejde på tværs af partiskel og dermed skabe de resultater, som har været med til at udvikle Solrød kommune.
|
|
I en periode var Niels samtidig medlem af Venstres Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg, og så har han forøvrigt siddet i byrådet med først sin far og derefter sin mor, som begge var medlemmer af De Konservative.
|
|
Venstre ønsker stort tillykke med jubilæet, og siger tak for den store indsats og din aldrig svigtende ordentlighed i arbejdet med at gøre Solrød kommune til det bedste sted at leve og bo.
|
|
|
|
|
|
Flot byggeri i Cordozasvinget Nord
|
|
Det her er et rigtigt fint projekt, som kommer til at løfte et trist industrikvarter markant.
|
|
Det har der været bred enighed om både i Byrådet og hos de borgere, som har engageret sig i høringsperioden - selvom de ikke har været lige begejstrede for alle løsninger i projektet.
|
|
Det endelige forslag imødekommer rigtig fint mange af de bekymringer, som er blevet rejst.
|
|
Jeg gerne vil rose Teknik og Miljø for at besvare den byge af spørgsmål, som er haglet ned over dem her på falderebet til den endelige godkendelse - ikke mindst fra byrådets egne medlemmer. Det jo er lidt spøjst med den noget sene interesse, når vi allerede har haft projektet til behandling her i salen hele 3 gange, hvor det alle gange blev godkendt, og hvor den eneste, som har været kritisk, har været Brian Mørch.
|
Jeg er ked af, at vi som Byråd løber fra endnu en aftale her. Efter ønske fra borgerne om at reducere én bygning fra 3 til 2 etager ud mod Strandvejen, kom Developer med et meget fint forslag om, at de kvadratmeter, som blev fjernet i stedet blev lagt til bygningerne inde på grunden, hvor de ikke ville genere naboer.
|
|
|
|
Det ville ha' været et super god og pragmatisk løsning, hvor vi som Byråd både imødekom en bekymring fra borgerne OG opretholdt den aftale, som vi allerede havde med developer og dermed holdt ord !
|
|
Udover at det allerede er rygtedes i byggebranchen, at beslutninger fra Solrød Byråd blæser i vinden, så tænker jeg også, at det vil påvirke vores egen organisation, som måske vil have svært ved at finde engagement og ildhu ved kommende projekter, når vi konstant ændrer mening om, hvilken retning byrådet egentlig har tænkt sig at gå.
|
|
Jeg er trist omkring den manglende interesse fra alle byrådsmedlemmer, når et projekt starter, den manglende retning og ikke mindst den manglende troværdighed, som dette Byråd udviser.
|
Jeg er til gengæld glad for projektet består, og at det bliver et stort løft for området.
|
Medlem af Kultur- og Naturudvalget
|
|
|
|
|
|
Har vi overblik over økonomien i Solrød kommune
|
|
|
Det er vigtigt, vi har de nødvendige faciliteter til f.eks. vores skoler, og at de er i ordentlig stand.
|
Der har i lang tid været behov for en udvidelse af Munkekærskolen samt udskiftning af taget, og der blev derfor allerede i sidste års budget afsat midler til dette.
|
Udskiftning af skolens tag har vist sig at være problematisk, da der er asbestholdigt materiale, som naturligvis skal håndteres korrekt og sikkert for både børn, personale og håndværkerne. Det er en stor udgift, som vi selvfølgelig finder penge til.
|
Jeg er dog bekymret for måden vi bruger kommunens midler på - ikke bare i denne sag, men generelt.
|
- Men hvorledes påvirker udgiften til taget andet planlagt?
- Har vi overblik over hvad det reelt koster?
- Hvad betyder dette i det samlede billede over kommunens forbrug, økonomi og prioriteringer - altså vores budget?
- Har vi stadigvæk råd til at det vi har planlagt og ønsket, når sådanne uforudsete omkostninger bliver klare?
|
|
Vi havde på sidste byrådsmøde flere punkter, hvor vi 'bare' bruger af kommunekassen til at finansiere gode, nødvendige og spændende projekter - både kystsikring, skoleudbygning, renovering af SFO - og dette er bare i årets første måned.
|
Herudover har vi godkendt en forhøjelse af kommunens kassekredit, så vi har det likviditetsmæssige råderum, vi behøver - det giver højere bankgebyrer og renter, vi ikke har budgetteret.
|
Jeg støtter projekterne – og selvfølgelig også udbygningen af Munkekærskolen – men vi mangler det samlede økonomiske overblik.
|
|
Medlem af Familie- og uddannelsesudvalget
|
|
|
|
|
|
|
Forslag om klimatilpasningsinitiativer fra Niels Hörup
|
|
|
|
Stormflod, monsterregn og overløb fra åer og vandløb har ramt en del ejendomme hårdt i Solrød Kommune med tre alvorlige hændelser i oktober 2023, december 2023 og januar 2024.
|
|
Hændelserne har haft negativ indvirkning på mange menneskers hverdag, herunder tab af uerstattelige ejendele. På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt at vurdere de økonomiske konsekvenser, selv i de tilfælde, hvor der er direkte dækning fra Stormflodsordningen og forsikringsselskaber.
|
|
Miljøministeren har netop afholdt dialogmøder med landets borgmestre om problemet, og Concito har lige offentliggjort en analyse, der viser, at knap en tredjedel af Danmark er truet af vand fra himlen, havet og jorden (forhøjet grundvand) frem mod år 2100.
|
|
Med baggrund i de tre alvorlige hændelser foreslår jeg, at Kultur- og naturudvalget giver Beredskabs- og Klimatilpasningsplanerne et servicetjek, og at udvalget gennemfører et offentligt temamøde med dette emne på dagsordenen (jf. Budgetaftale 2024-2027, side 8).
|
|
|
Flere klimatilpasningsinitiativer er formentlig allerede adresseret i Solrød kommunes nuværende planer, men det er bydende nødvendigt, at vi igangsætter flere initiativer for at beskytte os mod stormflod, monsterregn og forhøjet grundvand i hele kommunen.
|
|
”Jeg er opmærksom på, at dette forslag ikke løser problemerne for de ramte, men det er mit håb, at vi i fællesskab får drøftet og vurderet, om der er tilstrækkelig klimarobusthed i Solrød Kommunes nuværende planen, men vigtigst af alt, at vi får omsat initiativer til konkrete handlinger.”
|
|
Alle 19 byrådsmedlemmer roste initiativet, og forslaget sendes til behandling i udvalget.
|
|
Gruppeformand og 1. viceborgmester
|
|
|
|
|
|
|
Nyt klubhus til Solrød FC et skridt nærmere
|
|
|
Lige siden min første valgperiode - som startede i 2010 - har vi forsøgt at finde en løsning på et klubhus til Solrød FC.
|
Den løsning blev mulig ved salg af grusbanen til en paddel hal, og Venstre insisterede på at det provenu, som vi fik ved salget, skulle øremærkes til en klubhus-løsning for fodboldklubben.
|
Vi er blevet fortalt fra formanden Morten Scheelbæk, at Solrød FC har nikket til scenarie 2 og det stoler vi på. Det er et scenarie hvor Solrød Kommune ejer og drifter klubhuset, og fodbold klubben er brugere.
|
|
Det skal på ingen måde være nogen hemmelighed, at vi i Venstre glæder os umådeligt meget til se de 2 projekter tage fysisk form og komme både borgere, paddel- og fodbold spillere til glæde og gavn !
|
Vi støttede på byrådsmødet helhjertet indstillingen !
|
|
Medlem af Kultur- og Naturudvalget
|
|
|
|
|
|
|
Nyt fra byrådets møder
|
|
Hvis du har særlig interesse i enkelte punkter fra byrådstransmissionen, trykket du blot på det relevante dagsordenspunkt i højre side, hvorefter drøftelsen om dette punkt vises.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|