Hørt i byen - Biogasanlæg
venstresolrod_ikon_anforselstegn

Hvorfor er det overhovedet nødvendigt med et større biogasanlæg?

“Der er 5 væsentlige grunde til, at det er en rigtig god idé”. 

Venstre siger ja tak til øget biogasproduktion

I Venstre tager vi den grønne omstilling alvorligt, og her spiller biogas en afgørende rolle. Der er 5 væsentlige grunde til, at en udvidelse af den lokale biogasproduktion er en god ide.

1. Solrød Bioenergi kan levere overskudsvarme svarende til 610 boliger – eksempelvis til erstatning af naturgasforsyningen i Jersie og Solrød Landsby.
 
2. Det opgraderede biogas kan leveres direkte ind på naturgasnettet i Solrød Strand. Dermed kan boligejere i Strandområdet, som i dag har naturgasfyr – uden at bekoste nyt varmeanlæg – medvirke til den grønne omstilling. Alternativ ville det koste omkring 110 mio. kr. at etablere fjernvarme.
3. Den lokale direkte effekt på udledning af drivhusgasser betyder reduktion af drivhusgasser på op til 25.390 tons i Solrød Kommune.
 
4. Desuden giver det øget beskæftigelse. Der vil følge nye jobs med – ca. 5 helårsbeskæftigede plus et aftalt afledte jobs hos diverse underleverandører – forventeligt svarende til 10 personer.
 
5. Og ikke mindst handler det om samfundsøkonomi. Ved brug af opgraderet biogas i naturgasnettet til sikring af forsyning og samtidig udnyttelse af bestående investeringer, opnås en god samfundsøkonomi og en god privatøkonomi for Solrøds borgere og virksomheder – samtidig med at vi bidrager til den grønne omstilling.

Venlig hilsen
Lene Stevnhoved
Byrådsmedlem  
Venstre i Solrød

Lokalplanforslaget for området med muligt nyt biogasanlæg sendes i høring

På byrådsmødet den 5. oktober 2020 vedtog et flertal i byrådet lokalplanforslaget for området, hvor et muligt nyt biogasanlæg kan etableres. Lokalplanforslaget sendes nu i otte ugers høring, og der er planlagt et borgermøde for at høre borgernes input.

Et flertal i byrådet har på byrådsmødet den 5. oktober 2020 godkendt forslaget til lokalplanen for det område, hvor virksomheden Solrød Bioenergi ApS gerne vil etablere et nyt biogasanlæg. Samtidig godkendte byrådet en miljøkonsekvensrapport og udkast til miljøgodkendelse til anlægget.

Lokalplanforslaget har rod i en henvendelse fra virksomheden Solrød Bioenergi ApS, der i februar 2020 kontaktede Solrød Kommune med en anmodning om at sætte gang i lokalplanlægningen med henblik på muligheden for at etablere et biogasanlæg nær ved det eksisterende biogasanlæg – Solrød Biogas.

Når kommunen modtager en anmodning om at få udarbejdet en lokalplan, som er i overensstemmelse med den gældende kommuneplansramme, så er kommunen forpligtet til inden for et år at have lavet et lokalplanforslag. Det er tilfældet her, hvor kommuneplanrammen for området, der blev vedtaget i 2012, siger, at området kan anvendes til “teknisk anlæg som biogas med tilhørende funktioner”.

Et flertal i byrådet besluttede derfor i april 2020 at sætte gang i arbejdet med en ny lokalplan for området, og det er det arbejde, der nu ligger klar til at blive sendt i høring. Lokalplanforslaget sendes i høring i perioden fra den 13. oktober til den 8. december 2020. Samtidig er der planlagt et borgermøde den 26. oktober kl. 17-18.30 i Havdrup Idrætscenter, hvor borgerne kan komme med input til lokalplanen og spørge ind til detaljerne i planen.

”Der er ingen tvivl om, at biogas er et effektivt middel til at nedbringe CO2-udledningen, og Klimarådet peger da også netop på biogas som en vigtig del af den grønne omstilling, der skal være med til at udfase naturgas. Netop biogas kan derfor komme til at spille en vigtig rolle i regeringens og Folketingets mål om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent i 2030, men hvis vi skal nå det mål, skal vi alle sammen bidrage – både på kommunalt og privat niveau. Set i det lys giver det også god mening, at vi definerer rammerne for et eventuelt nyt biogasanlæg på det område, som i vores kommuneplan netop er udlagt til fx biogasproduktion. Et flertal byrådet tror på, at det er en god idé at etablere et biogasanlæg ved siden af det nuværende, og vi har nu sendt lokalplanforslaget i høring, så vi kan få belyst alle aspekter, inden vi tager den endelige afgørelse. Samtidig har vi valgt at afholde et borgermøde, hvor borgerne kan spørge ind til lokalplanforslaget,” siger borgmester Niels Hörup.

Det område, som lokalplanforslaget sætter rammerne for, er mindre, end hvad Solrød Bioenergi ApS oprindeligt henvendte sig til Solrød Kommune omkring. Det skyldes, at en del af området i mellemtiden er blevet solgt til anden side. Et flertal i byrådet vedtog derfor på byrådsmødet den 7. september 2020 at indskrænke området for lokalplanforslaget til at gælde et område ved siden af det eksisterende biogasanlæg Solrød Biogas A/S.

Hvis Solrød Bioenergi ApS får mulighed for at opføre et biogasanlæg, oplyser virksomheden, at det vil medføre beskæftigelse for ca. 15 personer, og at anlægget vil sænke CO2-reduktionen med ca. 29.500 tons om året. Det vil svare til ca. 25 procent af Solrød Kommunes forventede nye mål for 2030 om en reduktion på 70 procent CO2 udledning.

Realiseres projektet arbejder Solrød Kommune hen imod, at biogassen kan anvendes i kommunen som opvarmningskilde i stedet for naturgas, som skal udfases senest i 2030 som følge af en bred klimaftale i Folketinget. Foreløbige beregninger viser, at 610 husstande i Jersie og Solrød Landsby vil kunne forsynes med overskudvarme fra et nyt biogasanlæg. Samtidig viser beregninger, at hvis strandområdet øst for Strandvejen skal skifte fra naturgas til fjernvarme, som følge af den planlagte udfasning af naturgas, vil det løbe op i en forbrugerbetalt investering på i omegnen af 110 mio. kr. Den investering kan undgås ved skift fra naturgas til biogas.

Solrød Bioenergi ApS oplyser desuden, restproduktet fra biogasproduktionen skal bruges som gødning på marker, og at det på den måde også bidrager til den grønne omstilling i landbruget. 


Fakta
Solrød Bioenergi ApS oplyser til Solrød Kommune, at de ønsker at opføre et biogasanlæg i samme størrelsesorden som det eksisterende Solrød Biogas A/S, og at anlægget kommer til at behandle 250.000 tons biomasse per år, hvilket omtrent svarer til samme mængde, som Solrød Biogas A/S behandler.

Cirka halvdelen af biomassen er kildesorteret organisk dagrenovation (KOD), resten er husdyrgødning og bioaffald fra storkøkkener, fødevare- og agroindustrien. Der vil samlet set være cirka 57 lastbiler per dag, der fragter biomassen.

Kilde: solrod.dk

TIP OS OM DE EMNER, SOM OPTAGER

Du er mere end velkommen til at tippe os med emner, som du mener kunne være relevante at tage op. Udfyld formularen herunder – så er det måske dit emne, vi tager op.

Del indlæg

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0

Tilmeld dig vores nyhedsbrev