Budget for
2018-2021 på
plads!

ET BREDT BUDGETFORLIG MED FOKUS PÅ SOLRØD KOMMUNE I UDVIKLING OG FREMGANG

Aftale for Solrød Kommunes budget for 2018 – 2021 er nu på plads. Resultatet er et godt budget for Solrøds borgere, virksomheder og ansatte. Budgettet fastholder det nuværende serviceniveau, og det sker med uændret skat – 13. laveste beskatningsniveau i Danmark.

Parterne bag budgetaftalen, som repræsenterer mere end 85% af borgerne, er Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Havdruplisten.

Den meget brede budgetaftale indeholder både forbedringer og en række tiltag, som udvikler vores dejlige kommune.

 

Blandt de mange nye tiltag kan her nævnes:

Vi igangsætter udbygningen af idrætsfaciliteterne ved Solrød Idrætscenter

Vi styrker både sundhed og foreningsdeltagelse ved at etablere “September som idrætsmåned”

Vi understøtter dannelsen af erhvervsnetværk yderligere

Vi etablerer en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri med henblik på at få erhvervslivet ind i vores folkeskoler

Vi gør akutteam og mobil-laboratorie på sygeplejeområdet permanent

Vi klimasikrer Tåstrupvejen i syd, så vi undgår at vejen oversvømmes.

 

Budgettet tænker også længere frem, og vi har aftalt bl.a. at tematisere og undersøge følgende:

Hvordan vi kan højne standarden i vores allerede gode børnepasning

Hvordan vi kan skabe et “Strandens Hus” til gavn for idrætten og således, at det kan indgå i dagtilbuddenes aktiviteter og være udgangspunkt for besøg på stranden

Hvordan vi kan udvikle Solrød Center til gavn for både forretninger og borgere

Hvordan vi kan sikre god trafikafvikling og sikker skolevej i Havdrup

Hvordan vi kan få flere børn og unge til at benytte vores gode tilbud i Musikskole og UngSolrød

Hvordan vi kan få etableret kunstgræs også i Havdrup

Hvordan vi med Cordoza-projektet kan skabe en innovativ og energirigtig bydel, som Solrøds port mod syd

Og – ikke mindst – at vi har ældreområdet i fokus med analyser af mad til ældre borgere og personlig pleje til visiterede borgere i weekenden.

 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos aftaleparterne:

Ivar Haugaard-Hansen, Venstre
Mobil: 60 85 33 53

Claus Redder Madsen, Socialdemokratiet
Mobil: 61 18 14 44

Hans Odder, Det Konservative Folkeparti
Mobil: 20 83 31 93

Per Hauge, Dansk Folkeparti
Mobil: 20 55 50 17

Henrik T. Larsen, Socialistisk Folkeparti
Mobil: 81 73 72 02

Bo Nygaard Larsen, Radikale Venstre
Mobil: 40 76 21 51

Henning Christiansen, HavdruplIsten
Mobil: 29 25 12 77

Borgmester Niels Hörup, Venstre
Mobil: 61 66 03 75

Del indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev