Mit navn er Charlotte Bisserup Bechfeldt. Jeg er mor til Valdemar på 1 år, bonusmor til Arthur på 5 år og Oscar på 9 år og gift med Jonas. Derudover har vi ældste arvingen – vores hund Bertil. En Jack Russel Terrier på 14 år. Til dagligt arbejder jeg som chef for Public Affairs i brancheforeningen GTS, hvor jeg blandt andet arbejder med at styrke medlemmernes rammebetingelser. 

Udover mit daglige arbejde og mit politiske engagement, sidder jeg også i bestyrelsen for Støt Soldater & Pårørende.

Forklaringen på, hvorfor jeg valgte at engagere mig i netop Støt Soldater & Pårørende, skal findes i min opvækst og baggrund.  Jeg kommer fra det, man vist godt kan kalde en forsvarsfamilie. Både min far, bror og mor har været eller er fortsat i Forsvaret og har alle været udstationeret. Dermed har jeg selv været pårørende til udsendte, og denne indsigt og forståelse giver mening for mig at bruge i mit frivillige arbejde.

Hvor der er vilje, er der vej. Jeg har en grundlæggende tro på, at det bedste for mennesket er frihed og retten til selvbestemmelse. Om det så er friheden til at bestemme over sin egen økonomi eller måde at leve på. Med frihed mener jeg dog også, at der medfølger et ansvar. Et ansvar for, at ens egen levemåde ikke unødigt generer andre, og et ansvar for at tage hensyn og udvise medmenneskelighed overfor de mennesker, som har behov for det.

Jeg tror fuldt og helt på, at vi som land og som samfund får mest udbytte af at fodre den gås, som lægger guldæg. Jeg mener, at vores erhvervsliv er fundamentet for vækst og udvikling i hele samfundet. De udfordringer, vi står over for, blandt andet på det grønne område, er kommet for at blive. Jeg ser danske virksomheder som en del af den konstruktive løsning, men det forudsætter ordentlige rammevilkår.

I øjeblikket har vi en regering, hvor dét at tage en uddannelse eller være erhvervsdrivende nærmest er et fyord. Talenter må ikke dyrkes, men skal i stedet have dårlig samvittighed over egen formåen. Jeg forstår ikke det sorte/hvide billede, som bliver opstillet, og jeg køber ikke ind på præmissen. Intet samfund bliver mere lige af, at de rigeste bliver fattigere – tværtom. Så lad os gøre kagen større, se langsigtet og ud i verdenen fremfor hele tiden at sumpe rundt i egen andedam. Vi kan, og skal, mere end det.

Læs mere om mine mærkesager her.