Miar slogan cmyk 3
Logo rgb3
Familier, børn
og unge
Vi ønsker, at Solrød Kommune skal være et sted, hvor familier trives, børn udvikler sig trygt, og unge får en god og sund start på voksenlivet. For os handler det om at skabe rammer med frihed og ansvar – og hvor fællesskaber, sundhed og forebyggelse går hånd i hånd med kvalitet, fleksibilitet og valgfrihed.

Vi støtter forsat kommunens ambitioner i LIGA-programmet (Læring, Inklusion, God ledelse og Attraktive arbejdspladser) og vil arbejde for, at dette ikke bare bliver et internt udviklingsprojekt – men også bliver implementeret og gør en mærkbar forskel i hverdagen for børn, forældre og medarbejdere.
FAMILIER, BØRN
OG UNGE

Tryghed Sundhed Dannelse Trivsel

for

Sundhed og trivsel blandt børn og unge

Vi ønsker at give familier mere frihed og fleksibilitet i deres hverdag. Det gælder både i mødet med dagtilbud og institutioner, men også i adgangen til støtte og fællesskab – uden unødigt bureaukrati. Der skal være plads til at leve forskelligt og vælge det, der passer til ens egen familie.

Venstres forslag:

  • Lettere adgang til rådgivning og støtte – uden at man nødvendigvis skal være en sag i systemet.
  • Udvide kommunens “familiehus tilbud”, hvor familier kan mødes på tværs og finde nærvær, netværk og støtte. Lokalt både i Havdrup og Solrød.

Familier og hverdagens frihed

Ifølge både Børns Vilkår og Sundhedsstyrelsen, er mistrivslen blandt børn og unge stigende. Det kræver tidlig opsporing, stærkere fællesskaber og en hverdag, hvor trivsel og læring hænger sammen – og vi ønsker at bygge videre på det med konkrete initiativer.

Venstres forslag:

  • Ved behov, tilbyde flere sundhedsplejerske-besøg og styrke de forebyggende tilbud – særligt i barnets første leveår.
  • Fokus på positiv leg, bevægelse og fællesskaber som modvægt til mistrivsel.
  • Klarere profiler for institutionerne – med mulighed for at arbejde målrettet med fx mad, bevægelse, natur og robusthed.
  • Fysiske rammer, der indbyder til leg, bevægelse og fællesskab – i både byrum, institutioner og skoler.

Tryghed, frivillighed og målrettet indsats

En klog social, og ansvarlig indsats starter med forebyggelse – vi ønsker at skabe en kommune, hvor børn, unge og familier trives i et trygt og fleksibelt fællesskab. Hvor det er nemt at få hjælp, uden at føle sig mistænkeliggjort. Hvor der er høje ambitioner for læring og trivsel – men også frihed, til at leve forskelligt.

Venstres forslag:

  • Etablering af NEST-inspireret klassemiljø på Munkekærskolen – som en mellemform mellem almen- og specialtilbud.
  • Styrket SSP-samarbejde og mere støtte til Natteravnene – med fokus på dialog og tryghed i aften- og nattelivet.
  • Fritidsjob til unge i institutioner, plejehjem og skoler – som både giver erfaring og styrker ansvarsfølelse.
  • En samlet misbrugspolitik, der koordinerer kommunale og regionale indsatser – med særlig opmærksomhed på festkultur og begyndende misbrug.
  • Etablere et øget samarbejde med det lokale erhvervsliv igennem Solrød erhvervsråd, for at skabe mentor ordninger og fokus på praktikforløb og lærepladser.

STEM VENSTRE – OG SÆT DIT KRYDS PERSONLIGT