solrød for
fremtiden

Venstre i Solrøds nye slogan ”Solrød for fremtiden” afspejler langsigtede ambitioner for kommunen

Venstresolrod Nyhed Solrodforfremtiden

Med sloganet ønsker partiet at formidle en vision om at se langt og hæve ambitionerne for Solrød Kommune ved at bygge videre på nærværende periodes resultater.

Hos Venstre i Solrød kan man ikke mærke, at sommerferien nærmer sig. Tværtimod har der været højt tempo de seneste uger, hvor partiet har offentliggjort ny bestyrelse samt præsenteret kandidaterne til kommunalvalg KV-valgkampen 2021. 

For borgmester Niels Hörup lægger det nye slogan sig i naturlig forlængelse af den vision, som partiet gik til valgkamp på i 2017:

”Hvor sidste valgkamps slogan ”Dit og mit Solrød” understøttede vores vision om at skabe det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet, er det nye et naturligt næste skridt. ”Solrød for Fremtiden” formidler vores ambitioner om at sikre, at Solrød forbliver det bedste sted at leve og bo – nu og i fremtiden,” forklarer borgmesteren, som opstiller til genvalg i 2021.

Niels Hörup har varetaget borgmesterposten siden 1. januar 2006. Tidligere har han siddet i byrådet 1986 til 1988 og igen fra 1996 og frem til i dag. Selv om både han og Venstre har en lang historie bag roret i Solrød Kommunes byråd, er den kommende valgkamp bestemt ikke noget, hverken Niels Hörup eller resten af kandidatholdet tager let på:

”Det er et enormt ansvar, som Solrøds borgere lægger i vore hænder, når de sætter kryds ved Venstres kandidater. For os er det afgørende, at vi gør os fortjent ved hele tiden at løfte vores ambitioner for Solrød Kommune. Fordelen ved et genvalg er netop, at vi får mulighed for at se langt frem og bygge videre på de solide resultater, som er realiseret i løbet af nærværende periode,” forklarer Niels Hörup og tilføjer: ”Og netop den ambition indkapsler ”Solrød for Fremtiden”.

Visionerne bag sloganet bliver udfoldet i Venstres valgprogram for 2021, som offentliggøres efter sommerferien.

Venlig hilsen
Venstre i Solrød

sommerhilsen fra byens hold kv21 kommunalvalg

Foto Niels H 1

NIELS HÖRUP

“Vores slogan ”Solrød for fremtiden” udtrykker vores fortælling og vores vej frem mod 2030. Strandområdet er lækkert, vi har de hyggelige landsbyer med middelalderkirkerne, det åbne land og den grønne stationsby Havdrup. Vi bor godt og trygt i Solrød, og det skal vi holde fast i. Men samtidig skal vi udvikle vores dejlige kommune. Jeg ønsker alle en dejlig sommer”.

Foto Kim Sunesen

KIM SUNESEN

“Håber du og din familie får en fantastisk sommer. Nyd det – og nyd hinanden!”

Foto Ivar

IVAR HAUGAARD-HANSEN

“2021 er valgår og til november er der valg til det lokale byråd. Jeg stiller op igen – men før jeg vil trætte dig med mine meninger om alt mellem himmel og jord, og især om Solrød Kommune, har vi alle brug for en god lang sommerferie. Meget gerne uden for meget Corona – så god sommerferie til dig og dine”.

Foto Lene

LENE STEVNHOVED

“Sommeren står for døren, og jeg tror ikke, jeg er ene om at mene, at Solrød her viser sig fra sig bedste side. Efter ferien kommer vi for alvor til at mærke, at der er valg til byrådet til november. Som kandidat på Venstres liste vil jeg med glæde tage imod input fra alle, som har noget på hjertet, når det gælder Solrød for Fremtiden. For indsigt giver udsyn. Med ønsker om en skøn sommer til alle jer Solrødder”.

Foto Michael

MICHAEL ARNØE

“Så er det blevet sommer – og ferie for de fleste. Jeg ønsker alle en fantastisk sommerferie, da jeg tror, at vi alle har behov for en pause fra Corona-restriktioner og hverdagens mange gøremål. Personligt vil jeg nyde sommerferien med familie og venner for at få ladt de mentale batterier op, før valgkampagnen sætter ind og alting pludselig går stærkt. God sommer – god valgkamp – SOLRØD FOR FREMTIDEN!”

Foto Dina

DINA OXFELDT

“Her i Solrød stiller vi med BYENS HOLD, der er bredt repræsenteret efter kvalifikationer, alder, køn og etnicitet. Venstre står for stabilitet, fornyelse og forandring til gavn for alle borgere. Jeg vil – som jeg har brugt mine mange år i byrådet på – til stadighed stå vagt om vores svage og ældre borgere. Rigtig god sommer – tag evt. børnene med ned og hils på køerne for enden af Lyngagervej”.

Foto Henning Ap

HENNING A. PEDERSEN

“Jeg vil hermed ønske alle borger i Solrød en rigtigt god sommer. Pas godt på jer selv og andre i disse tider. Bedste sommerhilsner Henning”

Foto 1 Lars

LARS MARK

“Som en af de nyeste i flokken, vil jeg ønske jer alle en rigtig god sommer. Jeg glæder mig til at komme i gang! Som helt grøn i faget, vil jeg suge den enorme viden, I alle har, til mig. Jeg ser frem til at blive klædt på til at kunne hjælpe Solrød med stadig at være en helt igennem fantastisk kommune at bo i. At fortsætte den linje, der er lagt. Jeg er helt sikker på, at vi er på rette vej”.

Foto Betinna 2 Theone

BETINNA NØRRING

“Jeg stiller op for Venstre i Solrød og vil bidrage med omsorg og omtanke for vores unge og ældre borgere, hvis jeg bliver valgt. Lige nu går jeg her i sommeren og gør mig klar til valget i efteråret. Jeg kan varmt anbefale, at tage en tur på stranden og nyde en gåtur eller tage en dukkert i vandet. Eliksir for sjælen”.

Foto Peter Klokker

PETER KLOKKER

TEKST MANGLER… 

Foto 1 Musa

MUSA AKIN

“Husk at støtte de lokale butikker”.

Foto 2 Niels V

NIELS VALSTEDGAARD

“Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg gerne vil gøre mit til, at Solrød kommune også efter kommunevalget forbliver en veldrevet og attraktiv kommune, der er rigtig god at bo i – lige meget hvor man geografisk bor i kommunen. God sommer til alle!”

Foto Stig

STIG H. JOHANSEN

“Varmen er kommet til landet og coronaen har sluppet sit greb i vores liv. Vi skal tilbage til hverdagen og arbejde for vores dejlige kommune, så den kan blive ved at være det bedste sted at leve og bo. Solrød for fremtiden!”

Foto Henning M 3

HENNING MADSEN

Der sker mange ting i kommunen, og lige nu er jeg meget engageret i Solrød bæk projektet og Solrød som ‘Danmarks vildeste kommune’. Det er et super projekt, som vil gavne rigtigt mange borgere og løse udfordringer for flere lodsejere, f.eks. at skabe mere biodiversitet i Solrød bæk samtidigt med, at vandafledningen fra Havdrup bliver mere effektiv”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev