Lige pt. glædes vi og vel især børnene over snevejr. En 55-årig som mig kan fortælle om dengang jeg var barn, hvor der var rigtigt snevejr – og dét næsten hver vinter

Gid denne fortælling var sådan en typisk vandrehistorie uden hold i virkeligheden. Det er den desværre ikke. Kloden sveder, og sne er noget, vi ikke kan regne med.

Stort set alle er enige om, at vi skal gøre noget (meget) for klimaet og det hurtigt, hvis det ikke skal gå galt – vi skal i alle forhold tænke grøn omstilling. Samtidig er vi nødt til at have økonomien med. Laver vi grøn omstilling, hvor indtægts- og velstandstabet bliver for stort, så får vi ikke nok med.

I Solrød har vi pt. gang i en proces omkring udvidelse af vores biogasanlæg. Lokalt kan jeg se en modstand. At vi naturligvis skal være grønne, men ikke lige sådan, ikke lige her. Jeg respekterer naturligvis denne holdning, også selvom jeg er uenig.

Hvis vi lader grøn omstilling bremse hver gang den møder modstand – så får vi ingen grøn omstilling. For alle steder vil der være lokal modstand, ikke lige sådan, ikke lige her. På Lolland er naboer imod solceller, i Vestjylland siger både lokale og sommerhusejere nej til vindmøller osv. osv.

Jeg vil ikke, når nu jeg er en af dem, som er med til at beslutte, kunne se mig selv i øjnene om 5, 10, 20 år, hvis jeg dér skulle sige, at jeg havde muligheden, men jeg gjorde ikke noget.

Den i Solrød lokale modstand gør ikke, at jeg siger nej. Men det gør naturligvis, at jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at de gener, som en biogasudvidelse vil afstedkomme, bliver mindre.