Kaffe? Ja tak! Kig forbi Venstres Valgværksted

VENSTRES VALGVÆRKSTED I SOLRØD CENTER ER OFFICIELT ÅBENT. ALLE ER VELKOMNE!

Siden åbningen af Venstres Valgværksted i Solrød Center 107 lørdag formiddag, hvor der bl.a. var fornemt besøg af politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen samt Folketingets nestor Bertel Haarder, MF,  har mange borgere, lokalpolitikere og andet godtfolk lagt vejen forbi.

De hyggelige lokaler er indrettet med såvel ståborde som bløde sofaer. Der er masser af varm kaffe og cacao på kanden og med Venstres kandidater som skiftende værter, er der lagt op til mange hyggelige – og oplysende – snakke om politik hen over bordene de næste par uger frem til Kommunalvalget d. 21. november.

“Vi er rigtig glade for vores Valgværksted, og håber at mange vil benytte sig af muligheden for at kigge forbi til en god snak. Det har været vigtigt for os at finde et sted, hvor vi kan være tilgængelige og i øjenhøjde med borgerne – og her er både rart og varmt at være”, smiler borgmester og spidskandidat Niels Hörup.

Alle er velkomne i Venstres Valgværksted, som ligger i Cozy’s gamle lokaler overfor Fitness World.

Valgværkstedet er åbent

Hverdage kl. 9.30-18.00
Lørdage kl. 9.00-15.00
Søndag d. 19. november kl. 10.00-14.00