Tilfreds/utilfreds

Vi har tabt på udligningsordningen hver gang siden midten af 90’erne, og det gør vi også nu. Aftale koster os cirka 920 kr. per borger fra vugge til grav, og når man får præsenteret sådan en regning, kan man ikke være glad for det.

Men vi er gået fra et mareridts scenarie med regeringens første udspil, hvor vi først skulle aflevere 320 mio. kr., og siden 35,5 mio.kr, og i det perspektiv er det bedre end vores værste anelser.

Samtidig giver det giver os en sikkerhed i forhold til, hvad vi har at budgettere med efter, at der i mange år har været snakket om den udligningsreform. Nu har vi fået vished for, hvilke vilkår der kommer til at gælde i mange år frem, og det er jeg da glad for.

Hvordan skal regningen betales

Vi har ikke en opsparing til at kunne betale en årlig tilbagevende regning på 21,4 mio. kr., så enten skal vi lave besparelse eller sætte skatten op eller en kombination af de to muligheder. Det er i sidste en politisk prioritering, men jeg hælder mod en skattestigning fremfor at skære på borgernes velfærd.

Om udligning generelt

Vi er for udligning, men jeg havde gerne set en anden model, hvor der fx også blev kigget på kommunerens administrationsomkostninger. Som det er nu, er det at drive en effektiv kommune fuldstændig ligegyldigt. Samtidig havde jeg gerne set, at hovedstadsudligningen forsvandt, det ville være mere fair.