Venstre havde
rygende
travlt til
Fritid i Solrød

BÅDE BORGERE OG POLITIKERE VAR I LØRDAGS MØDT TALRIGT OP TIL ARRANGEMENTET FRITID I SOLRØD I SOLRØD CENTER

Dagen var en succes hos Venstre, hvor standen dagen igennem var velbesøgt med mange nysgerrige og engagerede borgere.

Nogle anså det som en fin mulighed for at hilse personligt på Venstres kandidater og andre greb muligheden for en længere dialog om Solrød Kommune og Venstres politik.

Borgmester Niels Hörup var selv tilstede på dagen/dagen igennem, og han fik hilst på mange af kommunens borgere.

”Det er dejligt at mærke det engagement, der er fra borgerne. I år er vores valgprogram til kommunalvalget 2017 i høj grad drevet af borgernes egne ønsker, ved at Venstre har afholdt en række udviklingsworkshops, hvor alle i Solrød Kommune har haft mulighed for at deltage. De drømme, ønsker og forslag til konkrete initiativer, der er fremkommet, har udmøntet sig i dette års valgprogram. Det er tydeligt, at borgerne i høj grad føler ejerskab på den politik, vi fører, og vi er således drevet af et fælles ønske om at videreudvikle Solrød Kommune” fortæller borgmester Niels Hörup.

Hvis du gik glip af muligheden for at hilse på borgmesteren eller en af de andre kandidater fra Venstre, er der endnu en mulighed den kommende weekend til Høstfest i Havdrup, som afholdes lørdag d. 2. september kl. 10-15.

Del indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev